Min side ↗
bfrr@bfrr.dk+45 70 66 68 00
Regnskab & Revision — Brancheforeningen
← Medlemskab

Fordele

Et medlemskab skal kunne mærkes

Medlemskabet af Regnskab & Revision giver adgang til faglige ydelser, værktøjer, fællesskab og fordele, som skal gøre en konkret forskel i hverdagen og i virksomhedens økonomi.

Skriftlig faglig rådgivning

Som medlem kan du få skriftlig faglig rådgivning inden for de områder, der hører til din medlemskategori. Fordelen ved det skriftlige svar er, at du kan gemme det og bruge det som dokumenteret grundlag i dit arbejde.

Alle medlemmer kan stille spørgsmål om:
  • •Moms og afgifter
  • •Hvidvask
  • •Almindelige juridiske spørgsmål
Revisormedlemmer kan desuden stille spørgsmål om:
  • •Skat
  • •Revision og erklæringer
  • •Årsregnskaber og regnskaber

Vi bestræber os på at besvare faglige spørgsmål inden for 1–2 arbejdsdage. Den skriftlige faglige rådgivning er inkluderet i medlemskabet uden særskilt betaling.

Faglige værktøjer

Medlemmerne får adgang til en række værktøjer, skabeloner, arbejdspapirer og eksempelfiler. De er udviklet til at kunne bruges direkte i den daglige drift.

Hvidvaskpakken er tilgængelig for de relevante medlemskategorier. Revisormedlemmer får desuden adgang til BFRRaudit, som er udviklet til de opgaver, revisormedlemmerne udfører.

Kurser og webinarer

Regnskab & Revision tilbyder kurser og webinarer om aktuelle faglige emner. Vores kurser ligger blandt markedets billigste, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Kurser og webinarer betales særskilt til medlemspris.

ForsikringerMedlemmer har adgang til fordelagtige forsikringsordninger, blandt andet rådgiveransvarsforsikring, cyberforsikring og andre relevante erhvervsforsikringer. For mange virksomheder kan besparelsen være væsentlig.
RabataftalerForeningen indgår løbende aftaler med relevante leverandører om særlige medlemspriser, rabatter eller bedre vilkår. De aktuelle aftaler fremgår af siden Rabataftaler.Se aktuelle rabataftaler →
SMVdanmarkMedlemskab af Regnskab & Revision giver samtidig adgang gennem SMVdanmark til en række yderligere medlemsfordele. Samarbejdet styrker også vores mulighed for at påvirke de generelle vilkår for små og mellemstore virksomheder.
BisidderordningMedlemsvirksomheder kan benytte foreningens bisidderordning i de situationer, hvor ordningen finder anvendelse.
Kollegial hjælpEt stærkt fagligt fællesskab handler også om at kunne hjælpe hinanden. Foreningen understøtter blandt andet kollegial hjælp, hvis et medlem bliver ramt af sygdom eller andre særlige situationer.
Nyheder og faglig informationMedlemmerne modtager løbende nyheder og faglig information om ændringer, der er relevante for branchen. En del af materialet kan også bruges i kommunikationen med medlemmernes egne kunder.

Nyheder på din egen hjemmeside

Som medlem kan du have nyheder fra Regnskab & Revisions hjemmeside vist automatisk på din virksomheds egen hjemmeside.

Når vi publicerer en nyhed, kan den dermed også blive vist på din hjemmeside, uden at du selv skal oprette eller vedligeholde indholdet. Det giver løbende nyt indhold og gør det lettere at holde kunderne orienteret om relevante faglige nyheder og ændringer.

Læs mere om nyhedsfeed til din hjemmeside
Titel og logoPersonlige medlemmer, der opfylder kravene til de relevante medlemstitler, kan anvende foreningens titel og logo efter de gældende retningslinjer.
En fælles stemmeRegnskab & Revision repræsenterer medlemmerne gennem høringssvar, myndighedsdialog, råd og udvalg og et løbende arbejde for branchens rammevilkår.